tirsdag den 19. februar 2008

Skal du køre langt?

Hvis du skal køre langt og har brug for en ruteplan eller en idé om, hvor lang tid turen vil tage, så er her en hjemmeside for dig. Indenfor landets grænser fungerer både Krak og De Gule Sider jo fint som vejvisere og planlæggere, men på europæisk plan er denne fantastisk.

Det drejer sig om Viamichelin, der er et glimrende kortsystem og ruteplanlægger, hvor man endda har mulighed for at koble diverse features som hoteller og lignende på.

Hvem spiller hovedrollen?

Hvis man ikke kan huske, hvem det nu er, som spiller hovedrollen i en film, eller hvilken film man nu også har set Brad Pitt i, er der naturligvis hjælp på nettet. Hos IMDB (som står for Internet Movie DataBase), kan man slå alle skuespillere, instruktører m.m. op. Siden er bedst for engelsksprogede film, men er også ganske fornuftig for moderne danske film. Det kniber måske lidt med at finde alle birollerne i danske folkekomedier med Dirch Passer, men ellers er siden fantastisk.

mandag den 18. februar 2008

Stor omsætning hos Billigvvs.dk

Onlinefirmaet billigvvs.dk har stor succes, skriver epn. De har omsat for mere end 100 mio. kr. sidste år, og de spår endda større fremgang.
Det viser tydeligt, at danskerne bruger nettet mere, og at man kan skabe gode virksomheder, hvis man rykker først på en god ide.
Hatten af for det.

Skræddersyede kjoler i Danmark

Her gik jeg og troede, at skræddersyet tøj var sådan noget, der enten var forbeholdt de allerrigeste, eller som foregik på ferier til fjernøsten, hvor folk får taget mål til tøj og efterfølgende får sendt det hjem med posten. (hvis man altså ikke er afsted i 14 dage, og de kan nå at sy tøjet færdig, mens man er på ferie).

Men der findes åbenbart stadig små danske skræddere, som indenfor deres egen niche producerer tøj, som er til at købe for menneskepenge. F.eks. brudekjoler er noget, som koster en formue, også selvom man køber en normal vare fra hylden i de normale butikker. Et budget på 8-10.000 kroner rækker ikke specielt lang i den genre. Men her kan man åbenbart købe en skræddersyet brudekjole for ca. samme pris. Hende her damens priser begynder ved 6.000 kroner for syarbejdet, mens man skal regne med op til 2.000 kroner oveni for materialer. Det bliver altså alt i alt ca. samme pris som kjolerne i butikkerne.

Men det skal så siges, at det selvfølgelig er noget mere besværligt at få syet en kjole fra bunden. Der skal bruges meget tid på at planlægge og måle, og man har ingen mulighed for at teste kjolen på forhånd for at se, om den klæder en. Samtidig skal man i dette eksempel til Århus for at få den syet. Hvis man ikke bor i nærheden, betyder det tid og penge til transport oveni.
(Der findes også skræddere i andre dele af landet, det er ikke det. Hende her bor f.eks. i København.)